JSH fortsætter sejrsrækken
05-03-2006
I dagens første kamp på hjemmebanen skulle Nibe møde topholdet Nordre 66 Hjørring, og gik på banen med fokus på blokade- og forsvarsspillet. Nibe fik godt styr på Hjørrings mange giftige angrebsspillere med gode blokader, og med generelt flot spil og stor gejst, vandt Nibe de to første sæt. I tredje og fjerde sæt fik Hjørring mere gang i sit spil, hvorimod Nibe faldt kraftigt i niveau, hvilket resulterede i to vundne sæt til Hjørring. I femte sæt fik Nibe igen styr på sit eget spil, og fik rimeligt sikkert sættet i hus.
Nordre 66 Hjørring – Niv-95 Nibe
2-3
I dagens anden kamp mod bundholdet LKB Gistrup, var Nibe ikke helt koncentrerede fra starten, og kom noget bagud i første sæt. Spillerne fik dog hevet sig selv op og vandt sættet. Nibe fik mere gejst og styr på spillet, og vandt anden og tredje sæt uden for meget besvær.
Niv-95 Nibe – LKB Gistrup
3-0
Dagens spillere for Nibe JSH var: Thomas Larsen, Kim Kiilstofte, Carsten Brunø, Jesper Holm, Ege Rubak, Henrik Haugaard og Jesper Thomsen.
Jesper Thomsen
Lagt ind d. 05-03-2006 15:35:25
Log på som medlem og deltag med din kommentar
Der er endnu ikke kommet nogle kommentarer
Nibe Volleyball Klub, NIV-95 | Hasselvej 7 | 9240 Nibe | Tlf. 40 16 94 74 | Webmaster