BVK-86 fik deres revanche
05-10-2006
Damernes jyllandsseriehold skulle spille en udsat kamp i Brønderslev mod BVK-86 og se om de kunne gøre kunststykket efter fra sidste år, hvor BVK blev slået i den sidste kamp.
Og ved slutningen af 1. sæt så det rigtig godt ud. Pres i serven og overspilningerne tvang BVK til at lave mange fejl, men ved stillingen 23-15 til NIV-95 trådte BVKs iranske talent i karakter og servede Nibe pigerne ud af banen til slutstillingen 25-23 til Brønderslev.
Det var naturligvis en kæmpe dukkert for pigerne og som da også havde meget svært ved at finde præcisionen og gejsten til 2. sæt, hvor BVK fik alt for let spil og uden de store problemer kunne returnere bolden til Nibe og vandt sættet 25-12.
I 3. sæt blev der strammet lidt op, men uden det mentale overskud og effektive boldberøringer, kunne der ikke lægges det nødvendige pres på modstanderne, som da også fik hevet sættet hjem med cifrene 25-19.
Alt i alt en lidt skuffende oplevelse, som i store træk skyldes den bratte nedtur i slutningen af 1. sæt, som tager det meste af gejsten fra resten af kampen, med deraf følgende manglende bevægelse og succesfulde boldberøringer. Der er stadig masser at arbejde med - også på det mentale plan... :-)
Morten Olsen
Lagt ind d. 05-10-2006 11:38:09
Log på som medlem og deltag med din kommentar
Der er endnu ikke kommet nogle kommentarer
Nibe Volleyball Klub, NIV-95 | Hasselvej 7 | 9240 Nibe | Tlf. 40 16 94 74 | Webmaster